Hop til hovedindholdet

Parkinsonforeningen, Nordjyllandskredsen logo

Fedtstofskifte og diæts betydning ved sygdomme som muskelsvind, Parkinson og ALS – Medicinering?


Dato og tid

Tirsdag d. 25. oktober 2022 kl. 17:00 til 20:00

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 14. oktober 2022 kl. 12:00

Sted

Hans Egedes Kirke, Grønlands Torv 6, 9210 Aalborg S.Ø Hans Egedes Kirke
Grønlands Torv 6
9210 Aalborg S.Ø

Fedtstofskifte og diæts betydning ved sygdomme som muskelsvind, Parkinson og ALS – Medicinering?


Foredrag ved lektor, ph.d. John Dirk Vestergaard Nieland, Aalborg Universitet, Afdelingen for Sundhedsvidenskab og Teknologi

”På Aalborg Universitet udvikler vi en medicin, som nedregulerer fedtstofskiftet, og i dyreforsøg har vi kunnet gøre dyr, som lider af Parkinson, muskelsvind og Als, raske igen. Nu skal medicinen testes på mennesker.

På Aalborg Universitet har vores forskningsgruppe grundlagt og udviklet et banebrydende forskningsområde, der fokuserer på sammenhængen mellem fedtstofskiftet og udvikling af hjernesygdomme som ALS, Parkinson, multipel sklerose og andre neurogenerative sygdomme.

Vores hypotese er, at blandt andet ALS, Parkinson, multipel sklerose og muligvis depression er forbundet med ændring i fedtforbrændingen i cellernes mitokondrier. Det er den del af cellen, der omdanner fedt og sukker til energi.

Ændringen fører til, at hjernens celler bliver eksponeret for inflammation og angreb fra immunsystemet. Det fører til, at sygdommen udvikler sig.

Ud fra den hypotese har vi udviklet en medicin, som i kombination med den rette diæt og eventuelt probiotika kan gøre mus, der lider af muskelsvind, parkinson eller depression, raske igen. Også i ALS har medicinen vist god effekt”.

John Nieland har en spændende baggrund. Af hans cv kan man se, at han er hollænder, startede som laborant, blev herefter ph.d. i kræft og vaccine, har arbejdet med vaccine i private virksomheder i USA og Tyskland, undervist på Aarhus universitet, og er nu lektor og forskningsleder for molekylær farmakologi, Aalborg Universitet. Han har endvidere startet to biotek firmaer: 2APharma og 2N Pharma.

Foredraget varer ca. 45 minutter. Der er herefter afsat tid til spørgsmål og en afsluttende sandwich med vand.

Pris: kr. 50 (for kaffe og sandwich).Betales helst ved tilmelding – ellers på dagen med mobilepay eller aftalt beløb.

Har du problemer med at tilmelde dig via nemtilmeld kontakt Morten Kristensen på 5237 9897 (bedst efter kl. 15.00)

Alle er velkomne

/kredsbestyrelsen

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Samlet antal tilmeldte: 72

Kontaktinformation til arrangør

Parkinsonforeningen, Nordjyllandskredsen
Tlf: +45 4292 6807
nordjylland@parkinson.dk

Kontaktinformation til arrangør

Parkinsonforeningen, Nordjyllandskredsen
Tlf: +45 4292 6807
nordjylland@parkinson.dk