Foredrag ved Parkinsonsygeplejerske, Birgitta Ahlbom Christensen

Birgitta Ahlbom Christensen arbejder som sygeplejerske i ambulatoriet for bevægeforstyrrelser, hvor hun har været ansat de seneste to år.

Birgitta har været med til at opbygge ambulatoriet op fra bunden og har været ansvarlig for at etablere både de fysiske rammer og de faglige arbejdsgange.

Hendes faglige baggrund er bred og omfatter erfaring fra kardiologisk speciale, telemedicin, forskning, almen praksis og neurologisk ambulatorium.

 Det et godt fundament for at forstå den Parkinsonramte i sin helhed – både medicinsk, psykosocialt og i forhold til hverdagslivet.

Ambulatoriet søger at skabe sammenhæng, støtte og faglig kvalitet i behandlingen med henblik på at den Parkinsonramte – og dennes pårørende – vil opleve at blive mødt med respekt, viden og nærvær.

I foredraget vil Birgitta komme ind på sine arbejdsopgaver. Disse er mange og omfatter for eksempel kontrol med den parkinsonramtes sygdomsudvikling, telefon- og videokonsultationer, pårørendeinddragelse, kognitive vurderinger vha. tests, koordinering af regionens Duodopa-pumpe behandling – og undervisning og supervision af kolleger og studerende.

Birgitta kommer også ind på, hvordan hendes arbejdsopgaver adskiller sig fra andre faggruppers arbejde, herunder lægers, terapeuters og sekretærers arbejde.

Vi håber mange vil benytte lejligheden til at hilse på hospitalets parkinsonsygeplejerske, hvor der selvfølgelig også vil blive lejlighed til at stille spørgsmål.

Vel mødt!

/kredsbestyrelsen

 

 

Information om arrangementet

Dato og tid Onsdag d. 29. oktober 2025 kl. 17:00 til 19:00

Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 28. oktober 2025 kl. 23:55

Sted Sulsted sognegård
Kuskgårdsvej 3
9381 Sulsted

Arrangør

Parkinsonforeningen, Nordjyllandskredsen
Tlf. +45 4292 6807
nordjylland@parkinson.dk

Vis deltagerliste

Samlet antal tilmeldte: 70

Samlet antal tilmeldte: 70

Hop til start tilmelding